Press release -
FLIR introducerer Raymarine Axiom XL multifunktionsdisplay
WILSONVILLE, Ore. – 9. juli 2018 – FLIR Systems, Inc. (NASDAQ: FLIR) bekendtgjorde i dag introduktionen af Raymarine® Axiom™ XL-serien af multifunktionsdisplay (MFD) og omgående tilgængelighed af to Axiom XL-modeller. Axiom XL display, som er designet til store lystyachter og glass bridge installationer, er det største display i Axiom-serien og udmærker sig ved overlegen performance og elegant enkelhed, som den prisbelønnede Axiom-serie har leveret siden seriens lancering.
Axiom XL-serien, der er udviklet med særligt henblik på de ekstreme forhold til søs, er fuldstændigt vandtæt og kan monteres både i åbne cockpitter og lukkede broer. Hver model anvender IPS (in-plane switching) og Raymarines optiske forbindelsesteknologi for at muliggøre bredere synsvinkler, skarp kontrast og uovertruffen læsbarhed i skarpt sollys. Axiom XL display fås i størrelserne 16, 19, 22 og 24 tommer og displayenes kant-til-kant konstruktion giver skibsdesignere mulighed for at skabe en sømløs navigation ved roret.
Axiom XL er en kraftfuld netværks- og videointegrationsplatform med tre Ethernet-porte med netværkssensorer eller med ekstra display i Axiom-, Axiom Pro og Axiom XL-serien. Den forenklede integration giver båddesignere mere fleksibilitet, når de skaber navigationssystemer med flere display og stationer. Axiom XLs indbyggede support for termiske kameraer fra FLIR øger bevidstheden og sikkerheden ved navigationen, mens HDMI-indgangen sætter Axiom XL i stand til at fungere som en ekstern pc med berøringsskærm eller underholdningsdisplay ved roret.
Hjertet i hvert Axiom XL display er en lynhurtig quad core-processor, der understøtter Raymarine navigation, radar, ekkolod, og FLIR termisk teknologi for en alt-i-én fuld-HD displayløsning. Axiom XL display er udstyret med Raymarines LightHouse 3 operativsystem med et elegant, intuitivt og overskueligt interface, som er hurtigt, flydende og nemt at indstille personligt efter alle kaptajners navigationsstil. Kaptajner kan vælge imellem multi-touch screen kontrol eller Raymarines RMK-10 fjerntastatur til at styre flere Axiom XL display overalt på båden.
“Axiom XL er en betydelig milepæl for Raymarine,” sagde Gregoire Outters, Vice President og General Manager for FLIR Maritime. “Introduktionen af Axiom-serien sidste år, efterfulgt af Axiom Pro, blev påskønnet af skibsbranchen såvel som kunderne. Med Axiom XL leverer vi nu en glass bridge løsning, som giver større lystyachter og vores vigtigste partnere i bådbranchen enkelhed og overlegen performance.”
Axiom XL 16 og XL 19 display kan bestilles hos FLIRs netværk af forhandlere for skibselektronik i hele verden. Axiom XL 24 vil være tilgængeligt fra juli, og Axiom XL 22 kan fås i september. Prisen på Axiom XL multifunktionsdisplay starter fra DKK 54.995.
Gå til http://www.raymarine.com/axiomxl, hvis du ønsker mere information om Raymarine Axiom XL.
Related links
Topics
Om FLIR Systems
FLIR Systems blev grundlagt i 1978 og har hovedkvarter i Wilsonville, Oregon i USA. Det er en af verdens førende producenter af sensorsystemer, der forbedrer perceptionen og øger den maritime situationsbevidsthed, hvilket hjælper med at redde liv, forbedre produktivitet og beskytte miljøet. FLIRs vision er, gennem sine næsten 3.500 ansatte, at være "The World's Sixth Sense" ved at udnytte termografi og tilstødende teknologier til at levere innovative, intelligente løsninger til sikkerhed og overvågning, miljø- og tilstandsovervågning, udendørs rekreative aktiviteter, maskinsyn, navigation og avanceret trusselsdetektering. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du gå til http://www.flir.com og følge @flir.